Kværndrup Børnehave

At have fødselsdag er noget særligt.    

Når barnet har fødselsdag i børnehaven laver vi en krone med dets navn og alder på. Derudover laver vi en lille bog med tegninger fra de andre børn og billeder af året som er gået. Fødselsdagen bliver fejret til frokost, hvor barnets stol pyntes og på bordet er der et tog med stearinlys og flag. 

Forældrene er velkommen til at komme og deltage i fødselsdagen, som bliver holdt fra klokken 11.00 - 12.00.

Barnet må meget gerne dele noget ud.


Ved fødselsdage hvor hele gruppen er inviteret hjem til barnet, laver vi en krone samt en bog. Hele gruppen går afsted omkring kl. 9.30 og kommer retur klokken 13.00. Frokosten bliver serveret ved fødselsdagen dvs. at børnene i gruppen ikke skal have madpakker med.


Ved private fødselsdage som afholdes udenfor børnehavens åbningstid, laves der ikke krone eller bog, heller ikke selvom barnet deler noget ud i børnehaven. Indbydelser til private fødselsdage afleveres i børnenes skabe, hvis hele gruppen er inviteret. Hvis det kun er pigerne eller drengene der skal med, skal indbydelserne afleveres privat udenfor børnehaven.


Vi opfordrer kraftigt til, at man ikke udelukker nogen, men holder fødselsdag, hvor hele ens gruppe er inviteret.

Fødselsdag